Hensyntagende yoga & qigong

– til kronisk syge og nedsat bevægelighed

Voruphuset Gymnastiksalen
Torsdage kl. 13.45 – 14.45

Dette hold er fra 1. januar 2024 lagt sammen med holdet kl. 12.30-13.45 – Qigong & Balance.


For dig som har svært ved at gå på et almindeligt yoga- eller træningshold, og som har nedsat funktion, smerter og kronisk sygdom.

Du kan starte på holdet , når det passer dig. Og er velkommen til en gratis prøvetime.

Få en dejlig time med et mix af yogaens rolige stræk, balance og smidiggørende øvelser for hele kroppen, blandet med qigong som er stående og afspændende træning for dine led og indre energisystem.

Ved behov kan du sidde på en stor bold eller stol ved de stående øvelser.

Qigong er en kinesisk, 5000 år gammel helse-bevægelse, som smidiggør hele din krop, og giver ny energi. Den arbejder i dit indre i dine energibaner og organer, ligesom hvis du får zoneterapi/akupunktur. Man kalder også qigong for medicin i Kina.

Øvelserne er nemme og skånsomme for alle uanset alder og skavanker, og du vil føle effekt og velvære med det samme.

Den er også velegnet til dig som har stress, cancer, smerter, gigt elign, eller har skader og er opereret, fordi øvelserne er rolige og hensyntagende.

Timen afsluttes med stræk fra yoga, hvor øvelserne holdes i et par minutter for at arbejde i dybden og give smidighed, samt med selv-massage for at dit bindevæv bliver løsnet og styrket.

Medbring måtte, tæppe og pigbold. Der kan købes en energibold til kr. 85,-, når du beslutter dig for at deltage.

Velmødt til en dejlig træning for krop og sind.

Kontakt os gerne på mail hvis du har spørgsmål.

Holdet hedder nr. 1900


This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.