Hatha Yoga


Voruphuset – gymnastiksalen
Mandage kl. 18.15 – 19.30



Den populære Hatha Yoga

Yoga betyder at forene, og “Ha” betyder sol og “tha” betyder måne. Hatha yoga betyder, at forene sol og måne / at forene krop og sind.

Du kommer til at lave siddende, liggende og stående stillinger, der styrker dig og giver den indre energi et boost. Yogastillingerne grounder dig, twister kroppen, styrker balancen, giver smidighed og så mange andre ting på vejen til en større forening af krop og sind. Uanset dit nuværende niveau giver yogaen dig mulighed for at udvikle dig i dit eget tempo. Uden præstationspres og forventninger og uden konkurrence med andre. Yoga er en personlig proces; aldrig en konkurrence.

Åndedræt, meditation og afspænding er vigtige elementer i Hatha yogaen, så det møder du også.

Medbring: Måtte

Til afspænding: En varm trøje, et par sokker, et tæppe og måske en øjenpude til at lukke lyset ude (et mørkt tørklæde kan også bruges).

Holdet har nummer 1200.

Instruktør: Vivi Terkildsen

Kontakt os gerne på mail hvis du har spørgsmål


This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.