JUBILÆUMSOPVISNING


På en solrig men kølig forårsdag kunne Vorup FB Gymnastik fejre deres 40-års jubilæum lørdag den 1.april i Ulvehøjhallen.

Holdene havde glædet sig til at vise, hvad de havde øvet på i træningstimerne i løbet af sæsonen.

Ved den fælles indmarch blev foreningens instruktører og bestyrelse hyldet for deres frivillige arbejde. Der blev delt pokaler ud til piger, der har gået til gymnastik i 5 år og mere. Dette år var der pokal til gymnast Ditte Nielsen Fjelde, som har gået til gymnastik i 18 år.

Opvisningen blev indledt med en fællesserie af pigeholdene ledet af Team Fjelde (Liselotte, Mie og Ditte), herefter fulgte de yngste, vores mor/far/barn hold, hvor Christina og Laura havde øvet sanglege med forskellige øvelser og sjove fagter, hvilket børnene havde helt styr på. En redskabsbane er altid et hit for børnene og de fik en hjælpende hånd af forældrene.

Team Fjelde kom på gulvet med deres program fra DGI’s Forårsopvisning i Hammel. Der var blevet indøvet mange spændende løft og brugt flere forskellige redskaber. Holdet har været udsat for flere skader (dog ikke i gymnastiktimerne) og afbud, så i sidste øjeblik har instruktørerne været nødt til at lave om på flere opstillinger.

Dernæst var vores seje drengehold – krudtuglerne 4-6 klar til at indtage gulvet med stor energi, boogie woogie og flotte solbriller. Malene, Debbie og Maria havde også øvet håndstand og kålbøtter med krudtuglerne.

Spirerne – piger 7-9 år trænet af Team Fjelde kom på gulvet og viste med stor koncentration en flot vimpelserie til melodien “Vindens Farver”.

Dernæst var det de mange micromuspiger i alderen fra 4-6 år, der i dagens anledning også havde fået glimmer i håret. Her blev der blandt andet sunget og lavet forskellige spændende øvelser til “plukke æbler” og “Vores MGP” Instruktørerne Nadia, Line, Pernille, Alberte og Nanna havde godt styr på den store gruppe af piger.

Køller, vimpler, tøndebånd og bolde var nogle af de redskaber som øvede piger, junior og senior holdene lavede nogle flotte serier med til forskellige melodier.

Step og aerobic damerne viste nogle øvelser fra deres torsdagstræning. Selvom de ikke kunne høre hvad instruktør Lene sagde, klarede de det flot og fik i hvert fald sved på panden.

Efter nogle forskellige “sjove” serier fra Team Fjeldes piger, sluttede alle gymnaster af på gulvet med en fælles serie.

Ved dagens opvisning fik Mie Nielsen Fjelde blomster for at have været instruktør i 15 år.

Grethe Nielsen som var med til at stifte foreningen for 40 år siden, blev hyldet med sit 40-års jubilæum. Grethe har gennem årene lagt mange frivillige timer i foreningen som formand, kasserer og nu som instruktør. En kæmpe ildsjæl.

En dejlig forårsdag i gymnastikkens tegn.

Lidt stemningsbilleder fra jubilæumsopvisningen.

Fælles indmarch
Fællesserie med pige/junior/senior
Mor/far/barn
Spirerne
Krudtuglerne
Micromuspiger

Junior og senior piger
Step og aerobic damer
Fælles afslutningsserie af alle hold

Grethe Nielsen – 40-års jubilar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.